Hvor kommer vandet fra?

Når du åbner din vandhane forventer du der kommer vand ud af den - og det gør der sædvanligvis også. Men det kommer ikke af sig selv. Vandværket henter det fra to boringer der er ca 55 meter dybe. De øverste ca 30 meter går gennem et lag af ler og grus, og et stålrør med en diameter på  6” sørger for at gruset ikke kommer ind i boringen. De næste ca. 25 meter går gennem et lag grønsandskalk. Vandniveauet i boringerne er ca 16 meter under overfladen og noget under vandniveauet er der i hver boring placeret en (Grundfos) pumpe. Der oppumpes aldrig fra begge boringer samtidig men der skiftes mellem boringerne efter et sindrigt system så belastningen på de to boringer er tilnærmelsesvis den samme. Vandet pumpes gennem to filtre der har en kapacitet på 3.6 m3/tim. Efter filtrene opbevares vandet i en tank der kan rumme  4 m3. Når tanken er fuld stoppes oppumpningen af vand og når vandet i tanken er faldet ca 25 cm svarende til godt 600 liter startes oppumpningen igen. To pumper (Flygt) sørger for at vandet bliver pumpet ud i ledningsnettet. Under normale omstændigheder kører kun én af pumperne og den kører med variabel hastighed afhængig af forbruget af vand.





I 2018 pumpede vi 13542 m³ vand op, og det vil for de fleste bare være et tal som ikke er til at forbinde noget med. Men det betyder, at der i gennemsnit gennem hele året  hvert sekund er oppumpet knap en halv liter vand, og det er hentet mindst 50 meter nede i jorden.  Går man en tur er 50 meter jo ingen afstand, men lodret er det en del. Rundetårn er 35 meter højt , rådhustårnet i Aarhus er 60 meter højt, Roskilde Domkirkes tårne 83 meter høje og KARA's nye energitårn er 98 meter højt .